|
Cirklens tanker om kompetenceudvikling
Kompetencebegreber er ikke så ligetil og bruges på mange måder. Her indkredser vi et fælles grundlag for Cirklens forståelse af kompetenceudvikling
Kompetencebegrebet Kompetence er det, vi udfolder, når vi i det daglige arbejde anvender vores formelle og uformelle kvalifikationer.
Kompetencer udvikles i relationer mellem mennesker. Mennesker, vi samarbejder med - i grupper, teams eller afdelinger. Kompetencer er ikke enkeltpersoners egenskaber eller ejendom, men udfoldes i forhold til
organisationens definerede mål og krav.
Kompetenceudvikling I arbejdet med kompetenceudvikling bør man fokusere på kvalifikationsudvikling og teamlæring og på, hvordan kvalifikationsudvikling og teamlæring integreres i udførelsen af det daglige
arbejde, dvs. i en organisatoriske ramme eller “kontekst”. For først når denne integration har fundet sted, er der tale om egentlig kompetenceudvikling. Dette er illustreret i figuren nedenfor.

Skellet mellem kvalifikationsudvikling og teamlæring kan være med til at udvide forståelsen af kompetencebegrebet og nedenfor uddybes begreberne.
1. Kvalifikationsudvikling (Formelle kompetencer) Kvalifikationer er til en vis grad objektive og beskriver personens kvalifikationer
uafhængigt af situationen eller konteksten. Kvalifikationer dokumenteres f.eks. i form af eksamensbevis, uddannelsestitler (laborant, sygeplejerske, ingeniør osv.) og
efteruddannelsesgrader (specialist i narkose etc.).
I forbindelse med planlægning af medarbejderes udviklings- og uddannelsesbehov er det ofte kvalifikationer, der tales om at udvikle fx i form af engelskkurser, IT
-kurser osv. Kvalifikationer er knyttet til en person, og der er ofte knyttet et antal kvalifikationskrav til et givet job eller en bestemt kategori af jobs eller
medarbejdere. Kvalifikationer kan beskrives, generaliseres, formaliseres og kontrolleres. Kvalifikationer er almene og ikke knyttet til en bestemt kontekst, og
de antages mere eller mindre direkte at følge personen fra opgave til opgave og fra job til job.
2. Teamlæring (Uformelle kompetencer) Læring i teams sker, når en person udveksler sine kvalifikationer i og på tværs af projekter ift. den specifikke opgaveløsning. Hvor kvalifikationer vurderes og
efterprøves i form af prøver og eksamener, så vurderes opgaveløsningen af kolleger, ledere og omverden ud fra, hvor anvendelig personens kunnen er i den konkrete situation, i forhold til konteksten.
3. Organisatorisk kompetenceudvikling Organisatorisk kompetenceudvikling finder sted, når kvalifikationer integreret med teamlæring sættes i spil på baggrund af organisationens mål og værdier.
Det vil sige, at de individuelle kvalifikationer skal integreres i en lærende gruppekontekst, og organisationen skal give tilladelse til, at den enkelte person får
mulighed for at anvende sin viden og færdigheder ift. opgaven og organisationen. Det betyder, at organisationen løbende skal udvikle sig for at kunne rumme og
anvende den individuelles udvikling af kvalifikationer ellers bliver viden en trussel for organisationen. Fx når en sygeplejer har været på kursus for at udvikle nye
kvalifikationer ift. en speciel løfteteknik, er det vigtigt, at organisationen er parat til at bruge den nye teknik og integrere den i hans daglige arbejde.
Kompetencer drejer sig i lige så høj grad om samspillet med konteksten, herunder omgivelsernes observationer, forventninger og handlinger, som det drejer sig om gruppens eller personens kunnen i sig selv.
Derfor indgår man som person i et nyt job med et sæt af kvalifikationer, der først bliver til kompetencer, når de anvendes i relationer og omsættes i forhold til
organisationens kontekst. Betydningen af kompetencer skal derfor her forstås som et relations- og situationsbåret fænomen.
|