Home
Nyheder
Medlemmer
Grundidé'en
Projekter
Services
SiteMap

Up Link

Fremtidens Medarbejder

Fremtidens Medarbejder
Et projekt om kravene til fremtidens medarbejder.

NavUp

De administrative arbejdspladser vil i de kommende år gennemgå betydelige ændringer.

For det første vil den teknologiske udvikling med Internettet, selvbetjeningssystemer, FAQ-databaser påvirke de administrative arbejdspladser i forhold til både indhold og antal. En kraftig udvikling af selvbetjeningssystemer vil have en negativ virkning på antallet af administrative arbejdspladser. På den anden side må det også forventes, at udviklingen af Internettet vil rumme opbygning af en række nye arbejdsopgaver, som forudsætter nye kvalifikationer hos de administrative medarbejdere. Udvikling og vedligeholdelse af FAQ-databaser vil ligeledes forudsætte andre kvalifikationer end de kvalifikationer, der i dag er typiske for den administrative medarbejder.

For det andet vil den demografiske udvikling i forhold til de administrative arbejdspladser betyde, at de medarbejdere, der i dag varetager hovedparten af de administrative funktioner, også vil være de medarbejdere, der i de mange kommende år skal varetage disse funktioner. I takt med den teknologiske udvikling, behovet for fortsatte effektiviseringer af de administrative funktioner, fordeling af centrale og decentrale arbejdsopgaver, holdningsændringer hos brugere og borgere i forhold til de administrative funktioner vil behovet for en betydelig kompetenceudvikling opstå.

De betydelige konsekvenser, ovennævnte udviklingstræk vil have, i forhold til fremtidens administrative medarbejdere vil ikke kunne indfries igennem traditionelle uddannelsestilbud. De vil kun kunne indfries gennem bredt tilrettelagte kompetenceudviklingsinitiativer, der inddrager organisations- og ledelsesstrukturer, teknologi, kultur og meget mere.

Med henblik på udarbejdelse af en ”Hvidbog”, der beskriver hvilke initiativer, der skal tages i forhold til de administrative arbejdspladser i de kommende år for at indfri de udfordringer, der udspringer af teknologien og befolkningsudviklingen, er nærværende projekt formuleret.

Formål

Det er formålet med projektet

  • at beskrive væsentlige teknologiske, demografiske, økonomiske og holdningsmæssige udviklingstræk, der vil få afgørende betydning for de administrative arbejdspladser i de kommende 2-5 år,
  • at beskrive de fremtidige, administrative arbejdspladser fordelt på hovedtyper og hovedfunktioner så konkret, at det bliver muligt at opstille konkrete kvalifikationsprofiler i forhold hertil,
  • at definere og konkret beskrive samt udpege kompetenceudviklingsinitiativer, der kan medvirke til at sikre, at fremtidens administrative arbejdspladser kan udfyldes af de medarbejdere, der også i dag er ansat i de administrative funktioner.

Handlingsplan
Hvilke milestones har projektet og hvad er de tilhørende delmål.

Fase Navn

Start Dato

Fase 1

September 2000

Fase 2

December 2000

Fase 3

April 2001

Fase 4

Maj 2001

Fase 5

Januar 2002

Yderligere oplysninger fås hos:

Høje-Taastrup Kommune:
Hanne Fie Hansen, tlf.: 43 59 18 41

Holstebro Kommune:
Jens Kabell, tlf.: 96 11 73 00

Hvidovre Kommune:
Jens Peter Østerby Petersen, tlf.: 36 39 36 39

Dansk Sygepleje Råd:
Birthe Oest Larsen, tlf.: 33 15 15 55

Danmarks Jurist- og Økonomforbund, DJØF:
Ingelise Ortved, tlf.: 33 95 97 00

HK Odense:
Lars Tryggedsson, tlf.: 65 40 02 17

[Home] [Nyheder] [Medlemmer] [Grundidé'en] [Projekter] [Services] [SiteMap]

Kontaktt Webmaster@kompetencecirklen.dk med kommentarer eller spørgsmål til denne site.
© Copyright, Holstebro Kommune, Alle rettigheder forbeholdes.